• Print

Gerontologi

Livet som gammel

Anne Leonora Blaakilde, Christine E. Swane, Kirsten Amstrup (red.)
Redaktører: Anne Leonora Blaakilde, Christine E. Swane, Kirsten Amstrup
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762806542 (Bog)
Udgivelsesår: 2007
Udgave: 2
Sider: 324
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder

Bogen beskæftiger sig med en række aspekter af den ældre borgers samspil med samfundet og sundhedsvæsenet i relation til egen krop, køn, sundheds, velvære, kost, alder, livsløb, seksualitet, død mm.

Forfatterne giver redskaber i arbejdet med de ældre borgere, både hvad angår det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I 2. udgave af bogen er kapitlerne dels ajourført og dels nyskrevne. Der er kommet mere fokus på de svækkede ældre med bl.a. kapitler om forebyggende hjemmebesøg og rehabilitering.

Anne Leonora Blaakilde

F. 1961. Cand. mag. i folkloristik og retorik, er seniorforsker ved Gerontologisk Institut, samt forfatter og foredragsholder.
Er også redaktør af GERONTOLOGI. Aldring og ældre – forskning og udvikling, som er et fagtidsskrift udgivet af Dansk Gerontologisk Selskab. Er forfatter til bøger og artikler om kulturgerontologi, familieliv, generationsforhold, narrativitet og migration. Har bl.a. skrevet bøgerne Den store fortælling om alderdommen (1999) og Livet skal leves – forlæns baglæns og sidelæns (2005).

Christine E. Swane

F. 1960. Mag.art. i kultursociologi, ph.d. i folkloristik. Fra 1989 ansat som forsker ved Gerontologisk Institut, 1998-2004 som institutleder, fra 1998 til 2000 også som leder af Videnscenter på ældreområdet. Fra 1997- 2004 hovedredaktør af Gerontologi og samfund. Fra 2004-2006 forsker og studieleder ved Syddansk Universitet. Fra 2006 direktør og forsker i EGV-Fonden. Forfatter til artikler om hverdagsliv, demens og holdninger til ældre samt en række bøger, heriblandt. Hverdagen med demens. Billeddannelser og hverdagserfaringer i kultugerontologiske perspektiver (ph.d.-afhandling, 1996) og Skyggen af en hverdag. Mennesket og lidelsen ved demens (1998).

Kirsten Amstrup

F. 1949. Sygeplejerske, MA i social forskning og gerontologi. Har 20 års klinisk erfaring med sygepleje til gamle i almindelighed og gamle mennesker med demens i særdeleshed. Har deltaget i udviklingsprojektet Etniske minoriteter og demens. Omsorg og pleje i Danmark, Frankrig og Storbritannien. Er uddannet i kvalitetsudviklingsmetoden Dementia Care Mapping (Tom Kitwood). Forfatter til en række artikler og bøger om omsorg for mennesker med demens og har senest udgivet Husker du, så glemmer jeg … Ressourcer hos gamle med svær demens (2006).

Sygeplejersken 1/2008

01-01-2008 Birthe Stolberg-Rohr Hansen, stud.cur.

"Bogen er en faglig lærebog. Den er spændende, meget velskrevet og sproget er enkelt. Den giver én et godt indblik i alle de aspekter, der knytter sig til livet som gammel. Der er ingen tvivl om, at man som læser får styrket interessen for læren om aldringen, og at man, når man arbejder med gamle mennesker og ønsker hjælp til de udfordringer, man står over for, vil kunne hente både viden og handlingsanvisninger i denne bog."

Diætisten nr. 89

01-10-2007 Anne W. Ravn, Klinisk diætist

"Jeg blev så grebet af at læse om alderdommens kompleksitet i denne reviderede udgave, at jeg iler med en stærk anbefaling af bogen til alle, der til daglig eller ind imellem har brug for indsigt i den aldrende psyke og krop og muligheder og begrænsninger i ældretilværelsen. Jeg havde forestillet mig blot at læse kost-kapitlet og skimme et par andre tilfældige opslag, men måtte udsætte både nattesøvn og et af Linn Ullmanns skønlitterære værker og fortsætte læsningen minutiøst hver eneste side hele vejen gennem bogen!" "Meget i bogen er kendt stof, når man som klinisk diætist har arbejdet med ældre patienter en årrække - banalt og basalt vil én og anden nok mene. Ikke desto mindre blev jeg meget klogere på både alderdommen og kunsten at leve og kunsten at dø undervejs i denne fine bog."

Diætisten nr. 89

01-10-2007 Anne W. Ravn, Klinisk diætist

"Jeg blev så grebet af at læse om alderdommens kompleksitet i denne reviderede udgave, at jeg iler med en stærk anbefaling af bogen til alle, der til daglig eller ind imellem har brug for indsigt i den aldrende psyke og krop og muligheder og begrænsninger i ældretilværelsen. Jeg havde forestillet mig blot at læse kost-kapitlet og skimme et par andre tilfældige opslag, men måtte udsætte både nattesøvn og et af Linn Ullmanns skønlitterære værker og fortsætte læsningen minutiøst hver eneste side hele vejen gennem bogen!" "Meget i bogen er kendt stof, når man som klinisk diætist har arbejdet med ældre patienter en årrække - banalt og basalt vil én og anden nok mene. Ikke desto mindre blev jeg meget klogere på både alderdommen og kunsten at leve og kunsten at dø undervejs i denne fine bog."

Bagsidetekst
Gerontologi er læren om aldring og alle de aspekter, der knytter sig til livet som gammel. Langt ind i det livsafsnit, vi kalder alderdommen, klarer de fleste mennesker sig på egen hånd. Men næsten alle mennesker får i en eller flere perioder brug for, at der findes veluddannede fagfolk, som har indsigt i den aldrende psyke og krop og har viden om muligheder og begrænsninger i ældretilværelsen. Gerontologi - livet som gammel er en tværfaglig lærebog, som beskæftiger sig med en række aspekter af det gamle menneskes samspil med samfundet og sundhedsvæsenet i relation til egen krop, køn, sundhed, velvære, kost, alder, livsløb, seksualitet, død mm. Forfatterne giver viden og redskaber til arbejdet med ældrebefolkningen, både hvad angår sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I 2. udgave af bogen er alle kapitler enten ajourført af forfatterne eller helt nye. Der er kommet mere fokus på de svækkede ældre med tre nye kapitler om forebyggende hjemmebesøg, rehabilitering og livet i plejeboligen. Forfatterpanelet spænder over en bred vifte af faglige tilgange fra psykologi, sociologi, kultur- og idrætsforskning samt arkitektur over medicin og sygepleje til ergo- og fysioterapi, ernæring og tandpleje. Bogens målgrupper er lærere og studerende ved de videregående sundhedsfaglige og sociale uddannelser. Den henvender sig desuden til erfarne fagfolk inden for social- og sundhedssektoren, der til daglig arbejder med ældre mennesker, og som har brug for at få opdateret deres viden om alderdommens kompleksitet.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.