• Print

Sportsskader

forebyggelse, behandling og genoptræning

Bente Andersen, Christian Neergaard (red.)
Redaktører: Bente Andersen, Christian Neergaard
Forfattere: ,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762804944 (Bog)
Udgivelsesår: 2008
Udgave: 1
Sider: 424
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder

Bogen omhandler idrætsskader fordelt på akutte skader og overbelastningsskader, sportsgrene hvor skadesfrekvensen er særlig høj, personlige og samfundsmæssige konsekvenser af idrætsskader samt vigtigheden af korrekt og hurtig skadesbehandling.

Det vigtige forebyggelsesaspekt er også omtalt i bogen - bl.a. for at undgå pauser i planlagt træning og dermed for optimale præstationer, for at undgå øget risiko for reskader og ved meget alvorlige skader for at undgå følgegener som fx slidgigt.

Målgruppe

Målgruppen er de aktive, dem der bliver skadede og som selv skal forebygge dette samt deres trænere og hele behandlerteamet, dvs. fysioterapeuter, massører og læger.

...bunkevis af nyttig viden i overskuelig form

Aktiv Træning

Christian Neergaard

Uddannet fysioterapeut i 1995 og Master i Idræt og Velfærd fra Københavns Universitet.
Christian Neergaard har siden 1998 arbejdet som underviser i fysioterapi ved Fysioterapeutuddannelsen i København og er bl.a. ansvarlig for undervisningen i idrætsfysioterapi. Er forfatter til Gyldendals Løbebog, skribent for flere sportsmagasiner og har tidligere i fire år været fast motionsskribent for Politiken.
Christian Neergaard har specialiseret sig inden for løberelaterede sportsskader og løbestilsanalyser og har været tilknyttet flere atletikklubber samt Team Danmark Atletik. Han er fast tilknyttet som foredragsholder for Dansk Atletik Forbund og afholder foredrag om træning og sportsskader for virksomheder og sportsklubber. Er fysioterapeut for Københavns Universitets Idrætsforening og indehaver af Sundsport.dk.

Bente Andersen

Uddannet fysioterapeut i 1982 og Master of Science i Fysioterapi fra Lunds Universitet og Specialist i Idrætsfysioterapi. Har siden 1996 arbejdet som underviser i fysioterapi og er nu ansat som Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen i København. Har deltaget i OL i Athen og Torino som fysioterapeut for den danske delegation og ved flere Europæiske Olympiske Ungdoms Festivaler (EYOF). Har gennem mange år været fysioterapeut for det danske taekwondolandshold
og det danske herrecricketlandshold.
Bente Andersen er medlem af Uddannelses- og Kursusudvalget i Fagforum for Idrætsfysioterapi og planlægger dermed danske fysioterapeuters efteruddannelse i Idrætsfysioterapi.
Har desuden siddet i Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Bestyrelse. Er medforfatter til bøgerne Klinisk Reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Træning- i forebyggelse, behandling og rehabilitering fra forlaget Munksgaard Danmark.

Aktiv træning

12-11-2008 Nyhedsinfo

"De fleste sportsskader kunne være undgået, hvis vi i tide havde interesseret os lidt mere for, hvorfor de overhovedet opstår. En spritny bog fra forlaget Munksgaard leverer bunkevis af nyttig viden i overskuelig form - alt det som løbere og boldspillere har brug for at vide om skadesforebyggelse, behandling og hvordan man genoptræner."

...bunkevis af nyttig viden i overskuelig form

Aktiv Træning
Bagsidetekst
Sportsskader  forebyggelse, behandling og genoptræning henvender sig til alle, der interesserer sig for og beskæftiger sig med sport  såvel trænere og behandlere som aktive sportsudøvere på motionist- og eliteniveau. Bogen omhandler alle væsentlige aspekter relateret til sportsskader. Den giver en grundig gennemgang af forskellige typer skader og belastningsmønstre ved populære sportsgrene som fx boldspil, ketsjersport og løb. Desuden beskrives specifikke skader relateret til de forskellige dele af kroppen samt genoptræning og behandling af disse. Et højaktuelt emne som doping behandles også. Forfatterne er alle fagfolk inden for området og har en dyb og grundlæggende teoretisk og praktisk viden om de emner, de skriver om. Sportsskader er skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog, der ikke kræver forudgående kendskab til feltet. Den kan med fordel bruges som opslagsværk. Bogen er rigt illustreret med fotos af genoptræningsøvelser.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.