• Print

KORT ER IKKE ALTID KUN GODT

Ting tager tid. Det er bare ikke altid, der er tid til det. På medicin-studiet bliver der sågar mindre af den i takt med, at videnskabens landvindinger øger pensum, og studiet brydes op i kortere forløb. Men hvad betyder det for undervisere, studerende og læremidler?

 

Af Peter Krogholm

Hvis der er en ting, universet har vist os, så er det, at ting tager tid. De seneste par århundreder har det meste i samfundet dog bevæget sig i retning af mindre tid til mere, og det er ikke anderledes for medicinstudiet på de danske universiteter, hvor undervisningen støt ændres fra længere semestre til kortere blokke.

I princippet er der meget, der taler for de kortere forløb, men med et pensum, der vokser i takt med videnskabernes fremskridt, er der en universel udfordring: Der er ikke tid til alting. Og for Jesper Stentoft, fagdidaktisk professor, overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital, er det tydeligt, at skiftet til blokstrukturen har ændret på den måde, de studerende går til faget på.

„Samlet set synes jeg, at blokstrukturen er en forbedring, men der er også ulemper. Den store fordel er, at der er mere struktur. Opgaven med at studere er lettere overskuelig, og studenterne ved, hvad de kan forvente af de enkelte sessioner. Det er selvfølgelig også et gode for underviserne.“

„Ulempen er, at det hele bliver mere skolepræget, og at studenterne har en tendens til at lade sig nøje med det, der måtte være ‘nødvendigt’. En underviser, som inspireres til at gå ud ad en tangent, klinisk, forskningsmæssigt eller etisk, kan risikere at miste forsamlingen, hvis det ikke virker eksamensrelevant,“ siger han og tilføjer, at det for ham er klart – selvom der mangler seriøse undersøgelser af studenters tidsforbrug og måske også er divergerende opfattelser af hvilket tidsforbrug, der er rimeligt på studiet – at hans studenter savner perioder, hvor de kan gå i dybden med enkelte emner.

Fordybelsens anatomi

En af de studerende, der kan savne mulighed for fordybelse, er Jens Heller Frederiksen, der er på sjette semester af sin bachelor i medicin på Syddansk Universitet i Odense.

„Det handler først og fremmest om at komme igennem og bestå. Så du sørger for at have en bred og ikke en dyb viden. Det afspejles også i vores karakterer – de er virkelig ikke prangende, hvis du for eksempel sammenligner med de humanistiske uddannelser eller vores snit fra gymnasiet,“ fortæller han.

For ham giver blokstrukturen særligt god mening for størstedelen af bachelorens fag, da de naturligt kan begrænses til en bloks undervisning. Men når det gælder de store fag, matcher tid og sideantal ikke, og her kunne man med fordel have semesterstruktur, så arbejdsbyrden blev fordelt mere ligeligt.

„Tag anatomi. I Odense introduceres der en stor anatomiblok på Modul B2, hvor vi gennemgår alle nerver, muskler, knogler samt vener og arterier fra halsen og ned. Her lærer vi både mange termer, begreber og generel viden, der skal bruges fremadrettet, og et helt nyt sprog i form af latin,“ fortæller han og sammenligner med anatomi på Panum Instituttet, hvor studiet stadig er semesterinddelt. Her læste han tidligere den biologi, der hørte til hans studie i Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet.

„På Panum er den store anatomiblok slået sammen med læren om hjernen, hvilket giver længere tid til at lære de generelle fagudtryk og til at blive god til latin. Det viser sig så også i karaktererne på SDU, hvor vores gennemsnit på anatomi kun var 2,1, og dumpeprocenten lå på 46 %. Det ville være helt utænkeligt på Panum, hvor eksamensformen dog også er anderledes.“

„Så det er lidt frustrerende, at der ikke er tid til fordybelse. Du når til at kunne gengive pensum, men det er jo ikke ensbetydende med, at du har lært det. Det kunne være sjovt, hvis der var mere tid til at bygge på, men den tid skal jo tages fra noget andet. Og så vil jeg dog hellere have et bredt fundament,“ siger Jens Heller Frederiksen og peger på, at der heldigvis er mange studierelevante jobs at få, hvilket giver god mulighed for at dykke ned i det, der virkelig interesserer en.

Fortiden kan bruges i fremtiden

Uden at sammenligne med kaosteorien i øvrigt, så har ændringer et sted altid konsekvenser andre steder i et system. Således også i uddannelsessystemet, hvor ændringer i studieordninger blandt andet også får betydning for udgiverne af læremidler. I tilfældet medicin har forlaget Munksgaard bemærket et skift i de studerendes studievaner – en ændring, der kom i forbindelse med reformerne af medicinstudiet.

„Det kan selvfølgelig være et tilfældigt sammenfald af forskellige forhold, men vi oplever, at de studerende er blevet mere kræsne med deres valg af læremidler. De vil gerne læse så effektivt som muligt, og tidspres og korte emneforløb gør kortfattede oversigtsmaterialer mere eftertragtede end de store tunge lærebøger med væg-til-væg-modellen,“  fortæller redaktør Britta Østergaard.

Ifølge hende og kollegaen Laura Norn Hammen har det betydet nye krav til dem som redaktører i forhold til at strukturere og didaktisere stoffet uden at udvande indholdet. Samtidig kræver tiden og nye generationer også nye teknologiske tilgange til stoffet.

„Vi bruger mange ressourcer på at udarbejde flere læremidler til samme fag, så vi både kan tilbyde den grundige gennemgang og mulighed for repetition op til eksamen. De studerende er bevidste om egne læringsstile, og at disse varierer. Hvis vi skal matche alle behov, skal vi være til stede på flere forskellige platforme og med flere forskellige produkter til hvert enkelt fag, end det tidligere har været tilfældet. Så vi er i fuld gang med at udbygge vores videomateriale, og vi har også flere og bedre apps og andre digitale læringsprodukter på vej,“ fortæller Laura Norn Hammen. Selvom teknologi og ny viden hele tiden ændrer på præmisserne, er der ifølge Jesper Stentoft dog ingen grund til panik hos hverken forlag, undervisere eller studerende, når det kommer til læremidler nu og i fremtiden.

„Det er korrekt, at den lærebog, man køber ved kandidatuddannelsens begyndelse, kan være delvis forældet, når man er kandidat. Det er nu efter min mening lidt overvurderet som problem, for syg-domsbeskrivelser forældes jo ikke så hurtigt. Visse behandlinger, måske, men der vil afdelingerne under alle omstændigheder i dag have instrukser, der opdateres kontinuerligt,“ siger han.

„Værdien af lærebøger som samlede værker med klar pædagogik og ensartet redaktion og prioritering af stoffet er undervurderet. Den blok, jeg leder, hedder inflammation. Og de klassiske kliniske tegn på inflammation er ikke ændret siden antikken.“

Læs flere artikler for medicinere

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.