• Print

Alkohol

brug, konsekvenser og behandling

Ulrik Becker og Janne Schurmann Tolstrup (red.)
Redaktører: Ulrik Becker, Janne Schurmann Tolstrup
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762813533 (Bog)
ISBN: 9788762816947 (i-bog)
Udgivelsesår: 2016
Udgave: 1
Sider: 408
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Alkohol – brug, konsekvenser og behandling er en sundhedsfaglig lærebog, der ud fra et evidensbaseret biologisk og sundhedsfagligt perspektiv beskriver alkoholproblemers udvikling, konsekvenser og behandling.

Bogen formidler den videnskabelige baggrund og status på alkoholområdet, både hvad angår alkoholvaner og disses betydning for skader, den neurobiologiske baggrund for alkoholvirkning og afhængighed, genetik, comorbiditet i forbindelse med alkohol, lovgivning på området samt metoder til forebyggelse og behandling, herunder både psykosocial og farmakologisk intervention.

Målgruppen for Alkohol – brug, konsekvenser og behandling er ansatte i sundhedssektoren, som er i berøring med mennesker med et stort alkoholforbrug og problemer som følge heraf. Det gælder fx læger, sygeplejersker, psykologer, medicinstuderende og studerende på folkesundhedsvidenskab.

Ulrik Becker er speciallæge i intern medicin, medicinske mave-tarmsygdomme og leversygdomme, dr.med., overlæge på Gastroenheden, medicinsk sektion, Hvidovre Hospital og professor på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Han har beskæftiget sig med alkohol og alkoholproblemer både klinisk og forskningsmæssigt i mere end 30 år og var i 10 år indtil 2009 leder af alkoholbehandlingen i København og på Frederiksberg. Ulrik Becker har i mange år beskæftiget sig med alkoholforskning med fokus primært på alkoholskader. Han har skrevet mange artikler og bogkapitler og har en omfattende undervisnings- og foredragsaktivitet inden for alkoholrelaterede emner.

Janne Schurmann Tolstrup er humanbiolog af uddannelse, dr.med., ph.d., og professor på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hun er forskningsleder for forskningsprogrammet "Voksnes Sundhedsadfærd og Helbred" og har beskæftiget sig med alkoholforskning siden 2003. Hendes forskningsfelt er indenfor epidemiologi og folkesundhed, hvor fokus primært har været effekter af det moderate alkoholindtag - gode som dårlige. Janne Schurmann Tolstrup har skrevet mange videnskabelige artikler, holdt mange foredrag og undervist om alkoholrelaterede emner.

Tidsskriftet Den Norske Legeforening

11-10-2016 Hans Olav Fekjær

"Siktemålet med denne danske utgivelsen er å være lærebok for personell som skal arbeide med alkoholproblemer og oppslagsbok forandre som er interessert i temaet. Det er 29 kapitler skrevet av 16 forfattere, blant dem flere internasjonalt anerkjente forskere, som Morten Grønbæk og Kim Bloomfield [...] Alt i alt inneholder Alkohol mye interessant og relevant stoff [...]"

Sygeplejersken

15-08-2016 Lene Bjerregaard

"Bogens styrke er dens bredde, så uanset hvilket spørgsmål man som sygeplejerske eller sygeplejestuderende har om alkoholområdet, så er der stor sandsynlighed for at få svar på spørgsmålet i denne bog. Den er grundig i sine forklaringer, godt og passende illustreret og generelt logisk disponeret og præsenteret."

Ugeskrift for Læger

10-06-2016 Casper B. Westergaard

"Hvis der er en ny fagbog, du tænker at købe i år, må det være Beckers og Tolstrups nye grundige værk om alkohol."

Bagsidetekst

Alkohol – brug, konsekvenser og behandling er en sundhedsfaglig lærebog, der ud fra et evidensbaseret biologisk og sundhedsfagligt perspektiv, beskriver alkoholproblemers udvikling, konsekvenser og behandling. Bogen formidler den videnskabelige baggrund og status på alkoholområdet både hvad angår alkoholvaner og disses betydning for skader, den neurobiologiske baggrund for alkoholvirkning og afhængighed, genetik, comorbiditet i forbindelse med alkohol, lovgivning på området samt metoder til forebyggelse og behandling, herunder både psykosocial og farmakologisk intervention. Målgruppen for Alkohol – brug, konsekvenser og behandling er sundhedsfagligt personale, som er i berøring med mennesker med et stort alkoholforbrug og problemer som følge heraf. Bogen er primært skrevet til læger og medicinstuderende, men bogen vil også være et oplagt valg for studerende på mellemlange videregående sundhedsuddannelser, for psykologer og psykologistuderende samt på uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Herudover er bogen velegnet som referenceværk indenfor sundhedsvæsenet bredt, i misbrugsbehandlingen og for offentlige myndigheder, som har med misbrugere at gøre.

    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.