• Print

Forebyggende sundhedsarbejde

Morten Grønbæk, Susanne Reventlow, Bjarne Bruun Jensen (red.)
Redaktører: Morten Grønbæk, Susanne Reventlow, Bjarne Bruun Jensen
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762812161 (Bog)
Udgivelsesår: 2016
Udgave: 6
Sider: 478
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Dette er 6. udg. af Forebyggende sundhedsarbejde, der er anerkendt som en klassiker inden for forebyggelsesområdet. Bogen har over en periode på 30 år fået status af et alment accepteret opslagsværk, og det er den foretrukne grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt medicin, folkesundhedsvidenskab og lignende universitetsuddannelser.

Den første udgave af Forebyggende sundhedsarbejde udkom i 1986. Siden har værket i flere udgaver behandlet alle centrale områder inden for forebyggelsesområdet, og de enkelte udgaver afspejler derfor udviklingen inden for området og i samfundet som helhed.

Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er individets egen rolle i forebyggelse og behandling afgørende, ligesom strukturreformen og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Mere generelt afspejler 6. udg. den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Flere kapitler er opdateret af de oprindelige forfattere, men der er også kommet mange nye forfattere til, så bogen udviser en god kombination af kendt og nyt.

Som en rød tråd i samtlige udgaver af værket tager også 6. udg. udgangspunkt i den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres. Samtidig rummer bogen en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Dette mix af praksis og teori gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.

 

Sygeplejersken

27-06-2016 Lene Bjerregaard

"Alle, der arbejder med forebyggende sundhedsarbejder, anerkender denne bog som en klassiker på forebyggelsesområdet, den kan anvendes som opslagsværk og fortjener at være den foretrukne grundbog på sygeplejeuddannelserne og en række andre uddannelser."

Ugeskriftet.dk

21-04-2016 Else Smith

"Bogen kan anbefales til alle med interesse for det forebyggende sundhedsarbejde og burde være obligatorisk stof for en lang række uddannelser uden for sundhedsområdet"

DSEF oktober 2009

02-03-2010 Ulla Pedersen, ergoterapeut, MSU

"Bogen har fået bredere fokus på sundhed, end det tidligere var tilfældet.[...]Det har givet nogle nye perspektiver og gjort bogen endnu mere aktuel og brugbar for ergoterapeuter."

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.