• Print

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Redskaber til evidensbaseret praksis

,,,

ISBN: 9788762811966 (Bog)
Udgivelsesår: 2014
Udgave: 1
Sider: 250
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Hvorfor er der brug for en håndbog i litteraturlæsning?

En af de største udfordringer for en evidensbaseret tilgang til praksis er den enorme mængde af publikationer, der offentliggøres hver dag over hele verden.

Erfaringsmæssigt har det vist sig, at mange klinikere har det svært med de redskaber og metoder, som er en nødvendig forudsætning for evidensbaseret medicin (EBM) i praksis.

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning - redskaber til evidensbaseret praksis giver konkrete bud på følgende spørgsmål:

  • Hvordan formulerer man et godt spørgsmål?
  • Hvordan søger man?
  • Hvilke kriterier skal man anvende ved kritisk læsning af den fundne evidens?
  • Hvilke konkrete udfordringer og metoder findes der for at implementere resultaterne i daglig praksis?

Bogens opbygning

Der er tale om en opslagsbog eller håndbog, der forklarer, hvordan principperne for EBM virkeliggøres.

Bogen tager udgangspunkt i byggestenen for praktisk gennemførelse af evidensbaseret praksis - den såkaldte CAT (Critically Appraised Topic). Dvs. en mindre rapport der beskriver det kliniske spørgsmål, litteratursøgningen, den kritiske læsning/vurdering og svaret på det kliniske spørgsmål.

Målgruppe

Bogens målgruppe er de sundhedsprofessionelle - både studerende og færdiguddannede, der ønsker at sikre et evidensbaseret grundlag for deres daglige praksis. De daglige ledere kan også få stor nytte af at læse bogen, og den kan være en hjælp til, at deres afdeling bliver langt mere evidensbaseret.

I-bogen

Med bogen følger en i-bog, en digital version af bogen, som man får adgang til via en unik e-nøgle, der skal skrabes frem forrest i bogen.

Sygeplejersken

27-03-2015 Niels Buus, lektor

"En helt central forudsætning for realiseringen af en evidensbaseret praksis er, at sundhedsprofessionelle arbejder på grundlag af den seneste forskningsbaserede viden, men ofte er det en betydelig udfordring at identificere og opsummere denne viden. Denne håndbog tilbyder en kortfattet praktisk vejledning i identifikation og/eller oparbejdning af evidensbaseret viden, samt hvordan denne viden mest effektivt kan implementeres i klinisk praksis. Krumtappen i bogen er den trinvise og systematiske udarbejdelse af en CAT, ”Critically Appraised Topic”. En CAT er en struktureret søgning og evaluering af litteratur i forhold til et meget fokuseret klinisk spørgsmål. Der lægges med gennemgangen af CATs op til en bottomup tilgang, hvor sundhedsprofessionelle selv formulerer specifikke spørgsmål til deres kliniske praksis og selv søger og evaluerer forskningen og formulerer anbefalinger for praksis. CAT skal med andre ord fylde sprækkerne ud, når de mere generelle systematiske oversigtsartikler og kliniske retningslinjer ikke giver entydig besked om evidensen for konkrete praksisser i de lokale kliniske settings. Vejledningen til udarbejdelsen af en CAT er logisk bygget op med konkrete anvisninger til formulering af fokuserede spørgsmål, litteratursøgning og evaluering af specifikke studiedesign. I fuld overensstemmelse med rationalet i evidensbaseret praksis afsluttes håndbogen med selvkritiske overvejelser og evaluering af en CAT samt med overvejelser omkring udfordringerne med den konkrete implementering af CAT-baserede anbefalinger."

Sundhed

27-03-2015 Jens Guldborg

”VELSKREVET GUIDE l LITERATUR OG EVIDENS SKÆRER IND TIL BENET
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning er et klinikervenligt nedkog af need-to-know om artikellæsning og evidens i praksis. Den er skamrelevant for både bachelorprojekt og forskningsmetodekurset - så glem nu fagsnobberiet.
[…]en essentiel lille hjælper til den litteraturinteresserede kliniker og sundhedsstuderende. Overskuelig og velskrevet, intet mindre. Forfatterne tager os lavpraktisk, sagligt og skønt anvendeligt gennem den evidensbaserede praksis' kilder og discipliner.”

Sygeplejersken

23-03-2015 Niels Buus

"Denne håndbog tilbyder en kortfattet praktisk vejledning i identifikation og/eller oparbejdning af evidensbaseret viden, samt hvordan denne viden mest effektivt kan implementeres i klinisk praksis. [...] Krumtappen i bogen er den trinvise og systematiske udarbejdelse af en CAT, "Critically Appraised Topic". [...] Det stærke fokus på fokuserede kliniske spørgsmål i CAT-tilgangen er vellykket"

Fysioterapeuten

27-01-2015 Jeppe Thue Andersen

"[...]Trinvis beskriver og uddyber bogen alle faserne af evidensbaseringsprocessen – på en facon, der er både velformuleret og letforståelig. I de fleste kapitler anvendes tabeller og oversigter på en måde, der guider læseren og gør det nemt at bevare overblikket. Ligeledes er der mange praksisnære eksempler og forslag til øvelser, som gør det nemt som studerende eller kliniker at komme i gang med at udvikle sine færdigheder.
[...]Bogen holder hvad den lover! Den giver læseren værktøjer til at evidensbasere sin praksis. Forfatterne formår at komme rigtig fint omkring emnet, og ved gennemlæsning er der ikke umiddelbart noget, jeg mangler. Bogen er yderst relevant og kan absolut anbefales til både klinikere og studerende på både bachelor- og kandidatniveau, som ønsker at udvikle færdigheder i evidensbaseringsprocessen.”

Dagens medicin

05-12-2014 

”En af de største udfordringer for en evidensbaseret tilgang til praksis er den enorme mængde af publikationer, der offentliggøres hver dag over hele verden. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at mange klinikere har det svært med de redskaber og metoder, som er en nødvendig forudsætning for evidensbaseret medicin (EBM) i praksis.
’Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning — redskaber til evidensbaseret praksis’ giver konkrete bud på følgende spørgsmål:
Hvordan formulerer man et godt spørgsmål?
Hvordan søger man?

Hvilke kriterier skal man anvende ved kritisk læsning af den fundne evidens?
Hvilke konkrete udfordringer og metoder findes der for at implementere resultaterne i daglig praksis?
Der er tale om en opslagsbog eller håndbog, der forklarer, hvordan principperne for EBM virkeliggøres.
[…]Bogens målgruppe er de sundhedsprofessionelle — både studerende og færdiguddannede, der ønsker at sikre et evidensbaseret grundlag for deres daglige praksis. De daglige ledere kan også få stor nytte af at læse bogen, og den kan være en hjælp til, at deres afdeling bliver langt mere evidensbaseret.”

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.