• Print

Samfundsfag - Pædagogisk assistent

Britt Malkiel Nielsen, Jonna Larni Nøttrup, Anna C. Engers, Anne-Marie Nielsen (red.)
Redaktører: Anne-Marie Nielsen
Forfattere: ,,

ISBN: 9788762809208 (Bog)
ISBN: 9788762814554 (i-bog)
Udgivelsesår: 2011
Udgave: 1
Sider: 176
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Samfundsfag – pædagogisk assistent er én af i alt 8 bøger i Munksgaards serie Paletten.

Bogen opfylder kravene til samfundsfag på PAU, og sammen med bogen får man adgang til et omfattende interaktivt net-materiale, udviklet efter Dunn og Dunns teorier om læringsstile.

Hvad indeholder bogen?

Samfundsfag holder den pædagogiske assistents rolle og arbejdsområder i fokus, med en gennemgang af udvalgte emner om det danske samfund, bl.a. velfærdssamfundet, demokratiet, arbejdsmarkedet og sociale forhold.

I-bogen

Klik her for at logge ind og aktivere e-nøglen

Med bogen følger en i-bog, som er en digital udgave af bogen, suppleret med bl.a. notesbog, lydfiler, opgaver og meget mere. For at få adgang til i-bogen, skal du være oprettet som bruger og aktivere den e-nøgle, der er trykt forrest i bogen.

E-nøglen kan kun aktiveres én gang. Når en bruger har aktiveret en e-nøgle, kan den ikke bruges igen.

Britt Malkiel Nielsen

Uddannet socialrådgiver og har primært arbejdet med unge og misbrug. Hun har været ansat på University College Syddanmark siden 1999, hvor hun underviser i faget ’Individ, institution og samfund’ på pædagoguddannelsen – og i sociologi på Misbrugsvejlederuddannelsen. Hun er lektor i socialfag. Britt Malkiel Nielsen er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og har arbejdet med undervisning samt udviklings- og studieledelsesopgaver i forhold til misbrug, pædagogisk assistentuddannelse og efteruddannelse. Britt Malkiel Nielsen
har skrevet kapitel 2, 5, 6 og 7.

Jonna Larni Nøttrup

Uddannet ergoterapeut og har primært arbejdet med socialpsykiatri og misbrug. Hun har været ansat på University College Syddanmark siden 1995, hvor hun underviser i faget ’Individ, institution og samfund’ på pædagoguddannelsen og i sociologi på Ungdomspædagoguddannelsen. Hun er lektor i sundhedsfag. Jonna Larni Nøttrup er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og har arbejdet med udviklings- og evalueringsopgaver i forhold til misbrug, socialpsykiatri og mennesker med funktionsnedsættelser. Jonna Larni Nøtterup har skrevet
kapitel 1, 3, 4 og 8.

Anna C. Engers

Samfundsvidenskabelig kandidat fra Roskilde Universitetscenter med fagene ’Virksomhedsstudier’ og ’Pædagogik mhp. voksne’. Efter universitetet har hun undervist i bl.a. samfundsfag på Blaagaard Lærerseminarium, og siden 2006 har hun været ansat som underviser i social- og samfundsfag på social- og sundhedsskolen SOSU C. Anna C. Engers har skrevet Lærebog i social- og samfundsfag, Munksgaard Danmark, 2009, og hun har bidraget til kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 i denne bog.

Anne-Marie Nielsen (fagredaktør)

Uddannet cand.scient.soc. og socialrådgiver og har været ansat som underviser på Pædagoguddannelsen Sydhavn siden 1997. Anne-Marie Nielsen underviser i samfundsfag på PAU og relaterede fag på pædagoguddannelsen. Hun har udviklet PGU-net, som er et digitalt uddannelsestilbud og er nu med til at udvikle PAU-net. Tidligere har Anne-Marie Nielsen arbejdet inden for sygehussektoren.

 

Bagsidetekst
Samfundsfag – pædagogisk assistent har den pædagogiske assistents rolle og arbejdsområder i fokus, i forhold til vigtige udvalgte emner om det danske samfund som det offentlige system, demokratiet, den politiske struktur, forhold på arbejdsmarkedet, levevilkår, den pædagogiske assistents arbejdsområder og sociale forhold. Bogens sidste kapitel omhandler samfundsfaglig metode. Det udmønter sig i en letforståelig bog, der tilgodeser praksisvinklen, uden at fokus på det samfundsfaglige mistes. Via internettet og en e-nøgle i bogen får man adgang til bogens hjemmeside. Den består af interaktive opgaver og tests, et bibliotek, bogen som lydfil og et rum til læring i praktikken. Bog og hjemmeside giver tilsammen mange muligheder for at arbejde differentieret med faget, og knytter teori og praksis sammen.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.