• Print

Carsten Reidies Bjarkam

„Jeg er ultranørd med sygelig interesse for anatomi og histologi“

Carsten Reidies Bjarkam

Foto: Carsten Snejbjerg

„Jeg er ultranørd med sygelig interesse for anatomi og histologi og blev som ung medicinstuderende utrolig fascineret af Finn Genesers histologi med de flotte billeder og den gode tekst. Derfor bankede jeg i 1993 på Finn Genesers dør på Anatomisk Institut for at høre, om han havde et spændende forskningsprojekt.

Jeg vidste ikke, at Finn var hjerneforsker med speciale i acetylkolinesterasefarvning af hippocampus i smådyr. Jeg ville bare lave nogle flotte billeder. Sådan begyndte det med immunohistokemisk beskrivelse af det serotonerge system hos kaninen, samt en undervisningstjans i neuroanatomi for at supplere min SU.

Jeg havde undervist i neuroanatomi i 10 år, da jeg – godt inspireret af Finn Geneser og den gamle neurobog af Lennart Heimer – skrev min lærebog i neuroanatomi som et alternativ til Brodals lærebog. Den er meget omfattende og interessant, men noget langt væk fra den kliniske neuroanatomi.

Jeg vil ofte gerne gøre tingene på min måde, så derfor må jeg jo lave mit eget undervisningsmateriale. Heldigvis kan jeg lide at skrive, og jeg elsker at læse gamle anatomibøger og undervise, så det ligger lige for at skrive lærebøger.

Jeg er nu ansat som neurokirurg i Aalborg, hvor jeg er specialiseret inden for mikrokirurgiske indgreb rettet mod degenerative rygsygdomme. Her får jeg lov til at kombinere min viden om neuroanatomi med spændende operationer udført ved hjælp af mikroskop og allehånde teknisk udstyr.“

Læs flere forfatterportrætter og artikler for medicinere
 

Biografi

Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1998.

Afdelingslæge, klinisk lektor og forskningsansvarlig ved Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital siden 2014.

Forfatter til bl.a. Neuroanatomi og medforfatter på flere lærebøger om anatomi.
Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.